Aarestrup Gymnastik- & Idrætsforening byder igen velkommen til en ny sommersæson med spændende tilbud for alle aldre. Dog i en lidt anden form end ellers - men det er netop oplevelserne vi skal samle på, og helst af de gode.
PETANQUE
For alle. Aarestrup petanque deltager med mindst 1 hold i Limfjords-turneringen, herudover deltager vi også i kommunemesterskaberne.
For yderligere oplysninger kontakt Søren Skibber Hansen på tlf.: 30 26 55 10 eller mail soren@skibber.dk
Kontingent 250,-kr. for sæson
RIDNING
Der vil også være mulighed for ridning på bane eller i natur og agility til hestefolket i år, med forventet opstart i uge 20, dog følger vi myndighedernes anbefaling, folder dertil kan rekvireres ved Annika Maria Hansen mail: Stubben33@gmail.com
VIRTUEL MULTI MOTION FOR ALLE
Vi er omgivet af smuk natur, så lad os komme ud og nyde den sammen - men hver for sig. Gang, løb, cykel, ridning udfordring - Du vælger selv hvilke motiverende ture.
Pakke til 100,- kr. indeholder: Startnummer til virtuel multi motion 30 km i eget tempo og opdeling af km, 1 stk halsedisse, 2 stk müsli bar, 1 medalje (voksen/barn), medlemskab af Idrætsforeningen, 1 slikpose til børnebiletten.
Betingelser: Find en distance/rute (du er selv ansvarlig for opmålingen, kan også tages på løbebånd, motionscykel eller rundt om køkkenbordet). Om der tages runder eller en lang rute er underordnet.
Startdato: Du kan tilmeldes til og med den 20. april.
Løb, rul, cykel, rid eller gå distancen inden den 10. maj.
Der kan tilmeldes på https://virtuelmotion.nemtilmeld.dk/1/ eller hos Annika tlf. 40574123
Husk at vinde er at fuldføre
30 km ind på din velfærdskonto, det ganver dtil helbred, samt støtter Idrætsforeningen i den svær tid :-)
SENESTIK ØVELSER
Vil du gerne lære:
- at trække vejret godt - så din krop og dit nervesystem kan slappe mere af?
- at turde sætte dit tempo ned - så du kan droppe tankemylderet, sover bedre, få fokus og ro indeni?
- slippe dybe spændinger og skavanker, så du bare kan være dig?
- blive stærk både fysisk og mentalt - men på en måde der passer lige præcis til din krop?
Øvelserne er så simple, at alle kan være med. Du vil samtidig kunne tage øvelserne med dig ud i din hverdag, som redskab lige ved hånden.
Start ONLINE i Facebookgruppen "Sensetik øvelser i Aarestrup Idrætsforening" - start tirsdag den 21. april 2020 kl. 19.00 - 20.30.
Instruktør: Kropsterapeut og psykoterapeut Iselin Veronika Brandt
Hjemmeside: iselinveronikabrandt.dk Tlf. 42770975
Kontingent: 5 gange kr. 250.
KALENDER
- Sommerfest holder vi ikke i år, men vender stærkt tilbage år 2021
- Cykelture og børneidræt er pt. sat på pause
Vel mødt – til en sommer, hvor vi er sammen på afstand.